Hvem er jeg, spørger jeg

37 år. Kvinde. I gang med min første roman.

Hvad handler den om?

Hmmm. [Dvs. “Det vil jeg ikke sige”; red.] Har arbejdet på den i 4 år.

Hvorfor?

Hmmmm. Historien bliver bare ved med at vokse inden i mig. Det er ligesom en meget langtrukken graviditet. Til sidst er man nødt til at føde. Ellers revner man. Det duer ikke.

Hvad skal det så ende med?

En roman selvfølgelig! En kort én. Måske 100 sider. Ligesom… – Espedal! Det er en af grundene til, at jeg synes, han er god… gnæk. Og Helle Helle.

Er jeg bange for at skrive?

Ja.

Gør jeg det alligevel?

Ja. Men ikke så meget, som jeg føler, jeg burde, hvis jeg vil gøre den fornødne indsats.

Og hvad er det for en indsats?

Det er en indsats, der kan føre mig derhen, hvor jeg gerne vil være.

Og hvor er det?

Nobelprisen i litteratur. Mindst.

Og hvor meget skal du øve dig for at blive dygtig nok til at kunne gøre dig ved siden af Harold Pinter, Doris Lessing og Elias Canetti? (Bare et par eksempler; red.)

Hver dag. Jeg skal skrive hver dag.

Og så bliver du lige så dygtig som dem?

Måske. 

[Intervieweren bryder ud i latter; red.]

– Det kan da godt være! Det øger sandsynligheden at øve sig… 

Men skal der ikke mere til?

Jo.

Hvad?

Koncentration.

Hvad mere?

Koncentration.

Hvad mere?

Fordybelse.

Hvad mere?

At man kan lytte. Og iagttage. Og mærke efter. Og give slip.

Og hvad kræver det?

Et sind, der ikke er i oprør. Ikke for meget i hvert fald. Det kræver et sind, der er roligt, så man kan mærke sine omgivelser klart og tydeligt. Et sind, der ikke overdøver sanseindtrykkene.

Det lyder interessant.

Ja! Det er totalt zen…

Har du zen?

Hmmmmm……

Er du zen?

Njaaaooooonæhh. 

Ved du sådan indefra, hvad det er?

Hmmm…

Zen?

Ikke rigtigt.

Zen-zen???? 

Hvis jeg skal være helt ærlig…

Zen-zen-zen-zen-zen??

Nej. Okay. Nej.

Nå.

[Tavshed; red.]

Men held og lykke med det så.

Tak. 

Reklamer

2 thoughts on “Hvem er jeg, spørger jeg

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s