Kreativitet · Video-guru

“Wonderful things happen…

– when your brain is empty”

Gå en tur. Se vejen åbne sig for dig, mens du bevæger dig ind i det store rum. Et tomt rum. Rummet, potentiale.

matters-of-form maira kalman

Maira Kalmans billeder er rum fyldt med muligheder. Måske fordi hun er god til at tømme hjernen for tanker, mens hun arbejder?

Jeg tror nok jeg læste et sted, at det nu endeligt er naturvidenskabeligt bevist, at mennesket simpelthen ikke kan multi-taske, som det ellers har været så populært.

Pyha, tænkte jeg, som er uhyggeligt dårlig til at gøre og tænke på samme tid. Jeg kan nærmest ikke have åbne øjne og tage imod en mundtlig besked på én gang. Det er som om, der opstår en sprække imellem handlingen og ordene, og så svæver jeg ud igennem sprækken og er pist væk.

Når nu det åbenbart er et ret almindeligt menneskeligt fænomen, er det måske også derfor, man kan opnå en særlig, produktiv stilhed ved at gå en tur? Er det mon den samme mekanisme, som gør, at de gode ideer melder sig når man er i brusebad og sansestimuleret på alle mulige måder?

I sprækken mellem tanken og handlingen er der stille, ligesom der er helt stille i sprækken mellem to tanker.

Prøv at lægge mærke til, hvad din næste tanke er. Lig på lur ligesom et kattedyr lurer på sit bytte. Vent og se, hvad din næste tanke er.

LUK ØJNENE OG GØR DET NU

Pludselig bliver der stille.

Midt i stilheden udfolder rummet sig og overskrider sin egen grænse.

Der er plads.

Er det ikke rigtigt?

Reklamer

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s