Citater · Flow · Forfatterliv · Frygt · Kreativitet

Du skal turde risikere

BØH!

Jeg faldt lige over dette citat af Rane Willerslev, som er professor i Antropologi på Aarhus Universitet.

Citatet handler om forholdet mellem intuition og intellekt, men selvom samtalen drejer sig om akademiske studier, kan overvejelserne med fordel læses ind i en kunstnerisk kontekst.

(Se også hele citatet her: http://etnostudieteknik.wordpress.com/tag/rane-willerslev/)

“Martin: — “Jeg er enig med dig i, at det kræver en indsats at komme nogen vegne med sit studie, men hvordan kan man gøre arbejdet til noget, som man mere eller mindre leger?”

Rane: — “Jeg tror der er to ting, der er vigtigt. Det ene er, at man aldrig nogensinde skal lade sig underkue af, hvad det etablerede siger. Det er vildt vigtigt! Altså, hele systemet er bygget op, som et langt forsøg på at skabe, hvad kan man sige… mindreværd.

Martin: — “Ja, det virker nogen gange sådan…”

Rane: — “Ja, men det er fuldstændig rigtigt. Altså, det kan jeg se, når jeg kigger tilbage på mit studie på Moesgaard og så’noget. Du ved, lige fra day one, der fik jeg at vide, at det jeg havde gang i, det var noget lort… Altså, du ved, at det var til grin og det var gammeldags, og det var fuldstændig ubrugeligt… Og hvis man ikke ligesom holder fast i det man vil, ik’, og tror på det uanset hvad alle andre siger, så er det den første dødsdom. Og det tror jeg, der er mange, der falder på, hvis jeg skal være helt ærlig — Så det man skal være sikker på, det er, at det er de mest naive spørgsmål – altså de mest barnagtige handlinger og spørgsmål, der har de største potentialer i sig. Og det skal man altså virkelig holde fast i… Fordi det etablerede akademi af middelmådige forskere vil altid prøve at pille én ned for det. Så det er den ene ting. — Den anden ting er, at man aldrig skal være bange for, at tænke ud af boksen. Det vil man også blive slået over næsen for, men faktum er jo, at hvis man ikke risikerer noget, så får man heller ikke de store ting. Altså, jo mere man risikerer i sin tænkning, desto større er gevinsten. Det er jo meget vigtigt, ik’ — Så det vil sige, at alle nybrud inden for ens videnskab kommer selvfølgelig i grænsefeltet for den videnskab, ik. Så du skal altid trække din egen videnskab helt ud til ydergrænsen for hvad den faktisk er i stand til. Altså, at kunne leve med den der gyngende grund under sig, og tro på at det kan lade sig gøre, for at man får nogle store gennembrud. Og ude i det felt, hvor verden gynger under dig fordi du er i usikkerhed, dér er alt en leg.””

I skrivningen sidder vi jo hver især alene og mærker måske ikke på samme måde som forskeren eller den studerende det etablerede miljøs forestillinger om, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller skidt. Til gengæld sidder der så måske en lille Lars Bukdahl på skulderen, hvor han ruller med sine øjne, hver gang man skriver et fint nyt ord i sin notesbog.

På gyngende grund er man. Kunsten er at gå med bølgerne og aldrig på kompromis.

God skrivning 🙂

 

 

Reklamer

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s