Forfatterliv · Frygt · Kreativitet · Video-guru

[Indspark] Regler har fanden skabt

– men du kan da bruge dem til en enkelt fornuftig ting. Nemlig som pejlemærke i undersøgelsen af, hvad du undertrykker i dig selv, når du skaber.

Kender du det udtryk, som barnet har, når det giver sig totalt hen i sang midt i bussen, fordi det ikke skænker det en tanke, at nogen kunne se det eller have en mening om det, eller at denne mening kunne have betydning overhovedet?

Et ÆRLIGT, ÅBENT og meget KRAFTFULDT, SÆREGENT udtryk er dét.

I alle mulige af livets forhold  har vi ofte allerede formet vores resultat i hovedet, før vi overhovedet går i gang med en opgave. Af mange årsager.

Vi retter typisk ind i overensstemmelse med de normer, som vi underkastes i kraft af den eller de samfundsgrupper, vi relateres til og selv identificerer os med.

Vejen til et autentisk udtryk stikker tit tværs igennem et vildnis af herskende holdninger til, hvad du som mand/kvinde/sort/homoseksuel/ordblind/intellektuel/barn af overklassen osv. bør frembringe, og hvordan du bør levere det.

På vejen igennem dette krat af forventninger risikerer du at miste den kraft og den farve, som du alene kan bringe ind i verden. Det må ikke ske!

Bjørn Ignatius har sin egen billedskole, hvor han dyrker den enkeltes udtryk og særegenhed.

Udover, at vi begge udstillede i Helligåndshuset sidste forår, kender jeg ham ikke. Men han formulerer nogle ideer omkring vores samfunds indretning og vores måde at begrænse hinanden og os selv på, som kan være virkelig inspirerende for mennesker, der leder efter vejen til deres eget individuelle udtryk og kunstneriske drivkraft.

Videoen nedenfor er bragt her på bloggen som en hyldest til MANGFOLDIGHEDEN, til KUNSTEN og til DIG, der tør give fanden i enhver begrænsning af dit kunstneriske udtryk.

Et autentisk produkt er ikke nødvendigvis et mærkeligt produkt. Det er et ærligt produkt, som ikke skjuler noget eller ændrer noget af angst for ikke at passe ind eller være på tværs af folks forestillinger om, hvad der er passende.

Slip kamphundene løs, hvis de knurrer ved lyden af dit sprog, når det bugter sig, piber eller hakker derudaf, som netop DIT sprog vil.

Lad de vrede dyr løbe et andet sted hen. Du behøver dem ikke.

Vel?

God arbejdslyst!

Stine

PS: Fandt du denne video lige så inspirerende som jeg, synes jeg, du skulle dele den ud til dine venner. Det gælder både kvinder og mænd og dem, der måtte befinde sig i en gråzone (som måske slet ikke er så grå endda).

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s