Flow · Forfatterliv · Kreativ skrivning · skrivekursus

Har du, hvad der skal til?

Der er nogle helt bestemte ting, du ikke kan undvære, hvis du vil noget med din skrivning. Nogle er du født med, eller også er du født uden. Andre kan du opnå og styrke igennem sparring udefra.

1. TALENT

Den ene ting, du ikke kan undvære, er selvfølgelig TALENT. Hvad er godt? Hvad er skidt? Det afhænger af, hvem der ser. Alligevel kan man måske definere den gode tekst som én, der rører ved læseren. En tekst, der gør en forskel for sin læser.

2. LORTEDETEKTOR

Den anden er evnen til at spotte, hvad der skal ud, og hvad der skal blive, når du er nået til redigeringsfasen – den såkaldte “lortedetektor”, som Hemingway kaldte den. Din lortedetektor gør dig i stand til at se en lort på papir, når du møder den. Efterfølgende skal du bare smide den ud.

Talent og lortedetektor er der ingen, der kan give dig eller lære dig. Ikke 100 % i hvert fald, selvom det jo aldrig er for sent at skærpe sit blik. At læse et bredt spektrum af forskellige forfattere med forskellige stemmer, stil og ærinde er et godt afsæt i den henseende.

De sidste fem uundværlig ting for en forfatteraspirant er der dog råd for. Har du dem ikke allerede, kan du få hjælp og inspiration til at erhverve dig dem alle.

3. Maksimal skriveglæde! 

Findes der nogen, som kan opnå succes uden opmuntring? Måske, men det er de færreste.

4. Høj produktivitet!

Uanset hvor dygtig du er, vil sandsynligheden for at skabe en succes øges med din grad af produktivitet. Øvelse gør mester. Høj produktivitet følger i hælene på skriveglæden.

5. Sparring med andre

Virginia Woolf havde Bloomsbury Group og sin mand Leonard Woolf, Anais Nin havde Henry Miller, og Alexander Den Store havde Aristoteles. Det skader ikke at udveksle erfaringer med andre kompetente mennesker…

6. Et godt arbejdsflow

Forudsætningen for at opnå en regelmæssig arbejdsrytme er, at du gør skrivningen til en vane.  

7. Flow!

Redskaber til at styrke og vedligeholde din evne til at glide ind i flowtilstand. Flowtilstanden kan betegnes som den dybeste koncentrationsform, du er i stand til at præstere. Det er her, dine bedste ideer, billeder og sætninger opstår. Skriveøvelser er et fantastisk instrument til at opnå flow. 

Find mere inspiration til din skriveproces i artiklen med Stephen Kings gode skriveråd på bloggen freelancetekstforfatter.dk

Rigtig god fornøjelse!

 

Stine

PS:  et GRATIS klippekort til 10 skriveaftener i København/Nørrebro fra juli til december (værdi 450,-). Spækket med skriveøvelser, inputs fra andre skrivere, skriveglæde, seriøsitet og god energi. Hvad venter du på? Skriv til skrivekursus@forfattermentor.dk. Tilbuddet gælder til og med i dag, søndag!

PPS: Fandt du dette indlæg bare det mindste interessant, så del ud til højre og venstre!

2 kommentarer til “Har du, hvad der skal til?

  1. Hey, jeg vil rigtig gerne ha muligheden for at modtage et klippekort. Hørte at det var sidste chance i dag…. Og jeg er ikke ved min computer eller mail. Ku jeg mon være så heldig at få fat i guldkortet på denne måde? Bedste hilsner annemarie

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s