Flow · Forfatterliv · Frygt · Kreativ skrivning

[Udfordring] Tør du tage springet?

Hvis du har hørt om Wild Mind før, ja så ved du også, hvad jeg taler om, når jeg udfordrer dig til at vove springet i din skriveproces:

Tør du træde bare et enkelt skridt ud over den grænse, der markerer dit bevidste, kategoriserende sind? Tør du lade dét, der kommer, komme, og dét, der går, gå?

Alle kan skrive non-stop. Du kan glide ind i en perfekt, uhæmmet skriveproces. Hvis du har kræfter til at give slip.

DIGITAL CAMERA

Dit vilde sind

– er en hvirvlende strøm ud i et uendeligt landskab af muligheder. Og en skræmmende afgrund af rent og skært potentiale for dig, der frygter din egen kraft og rækkevidde.

Her er en tekst om netop Wild Mind, som en nær skrive-veninde sendte mig for et stykke tid siden for at jeg kunne dele den med jer derude. Den er fuldstændig ucensoreret og uredigeret, bragt som den blev skrevet en november-eftermiddag et sted i Danmark.

Teksten er et fantastisk billede på, hvordan vores bevidsthed arbejder, forsøger at tage magten, trækker vores tankestrøm sammen og slipper den igen for så atter at forsøge at tage styret.

Og et pragteksempel på, hvordan man kan insistere på at holde sig åben for umiddelbare sansninger, og hvad dette gør ved teksten.

God læsning – og tak Ms. Coffee for en sansemættet tekst, som giver et lærerigt indblik i skriveprocessen.

“Der står en rød postkasse

og lyser op mod de forblæste træer. Jeg ser den uden at se den. Jeg har lovet Stine at skrive om Wild Mind. Skal man skrive ude, skal man lade være? Spare de 43 kr til kaffen?

Wild Mind.

Vi ligger udstrakte på gulvet, imens instruktøren hjælper os med at slappe af, helt af, travlheden med at finde en parkeringsplads og nå frem til lokalet på tredje sal til tiden vil ikke slippe min krop. Travlheden vil sit eget, sende mig videre i nye aktiviteter, i højt tempo, travlheden har bemægtiget sig min krop og giver ikke slip, det er som en afrusning, første formiddag uden kaffe og cola, instruktøren får os til at trække vejret helt ned i maven, jeg fornemmer de andres utålmodighed, kæmper med min egen. Hvor er det dødssygt, at vi skal det her igennem, tænker jeg, men til sidst lykkes det, kroppen giver slip, slapper af, falder blidt længere ned i tæppet, jeg ligger på.

Jeg vil så gerne spænde af og det er så svært. Jeg vil så gerne skrive, frit, genererende, i en behersket, afklaret, lykkelig og åben tilstand og alligevel går jeg i cirkler med mine grublerier, mine kontrolforsøg, nogle maskerede, andre med åbent ansigt, tæller på fingrene, antal ord pr. dag, mulige strafforanstaltninger, hvis det ikke lykkes, afløst af gulerodsforsøg… nye skrivehæfter, flotte kuglepenne, brasiliansk espresso af min yndlingskop, et badehotel med udsigt, og hvad nytter det alt sammen, hvis jeg cirkler mig længere og længere ind i selvkontrollens spind, når det er det modsatte, jeg vil. Sætte mig ned lidt oftere og skrive som om jeg er sammen med en god ven, med lethed, og lade det få lov at sive ind, lade det spændte slappes, så jeg ikke selv fylder det hele mere, men er en lille bitte prik på himlen, en celle, et atom, mellem æoner af århundreder, celledelinger, jordskælv, konger og kampe og det liv jeg lever her, udsigten fra cafeens vindue til de guldnede blade, som hvirvles ned fra træerne, postkassen, som står lysende over det hvide stakit og de formklippede træer foran slottet. Musikken, der spiller, kvinden med rollator, som bestiller cæsar-salat og postevand uden is, køkkendørens knirken, kaffemaskinens sprutten, en håndmixer i køkkenet, dens lyd, som stiger og falder og den lille kaffeplante på bordet, som ryster imens jeg skriver, hektisk, lidt krampagtigt, holder jeg om pennen, kaffeglasset står tomt som en skulptur med lang ske, et artefakt, som udtrykker en kulturel praksis, caffe latte-drikning i begyndelsen af 2010-erne, tierne, som kom efter nullerne, de to årtier, som var så svære at vænne sig til at udtale, meget nemmere med 80-erne og 90-erne, også fordi der blev så meget nyt at forholde sig til, at være borger i en krigsførende nation, så fremmed for mig, at jeg, et læsende væsen, holdt op med at holde avis, holdt op med at føle mig forbundet med min tid, mit land, eller skrifttyperne på banegården, alting blev fremmed, intet var længere det samme harmoniske liv, som da jeg gik lange ture med vestenvinden i mit hår og følte mig forbundet med fjordens skiftende  udtryk, skyernes formationer, grønne markers rundinger, køerne, som vi ikke kunne drømme om at vælte, deres bløde våde muler, kølige som min elskedes næse, når han lige er kommet ind udefra og lægger sig tæt op ad mig i sengen og der endelig er ro i mit sind, fordi jeg ikke længere mangler og savner. Wild mind er i mig, omkring mig, jeg accepterer alt det, der strømmer som vand og tør glædes, det stivnede løsner sig gradvist, hans næse blir varmere, mere som hans åndedrag mod min kind. Jeg løfter pennen fra papiret, kvinden har også fået en øl, i vindueskarmen står en olivenplante, næppe ægte. Alt er godt, lige godt, sandet i mine sko, som skurrer under fødderne og minder mig om soppeturen med min moster og om Mona i gummistøvler. Mona, som glemte tiden, hvis hun ellers nogensinde husker den i sit lykkelige 7. år, og stod midt i deltaet, hvor bækken løber ud i haven og byggede dæmninger, damme og lod floderne strømme om sine kulørte gummistøvler. Kom, sagde hendes far, vi skal videre, nye eventyr venter på os.”

 MsCoffee, november 2012

Hvis du vil vide mere om Wild Mind, kan du med fordel læse lidt om Monkey Mind her – eller se denne lille fine video fra Natalie Goldberg og mærke omfanget af dit eget indre.

Strø om dig med den gode oplevelse  ved at dele dette indlæg med andre elskelige skrivere!

Varme forårshilsner,

Stine

 

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s