Flow · Frygt · Kreativitet · Video-guru

Kreativitetens anatomi ifølge hr. John Cleese

Kreativitet er ikke et talent men en måde at arbejde på!

Det handler om at skabe de rette betingelser for at opnå flow.

Forleden faldt jeg over dette foredrag, hvori John Cleese gavmildt deler ud af sine iagttagelser af sin egen og sine kollegers kreative anatomi. Ifølge Hr. Cleese kan de mest kreative personer som regel kendetegnes ved, at de er i stand til at lege:

”Selve legens væsen er åbenhed over for hvad som helst, der kan ske. Følelsen af, at hvad der end sker, så er det i orden. Man kan ikke lege, hvis man frygter, at det er ”forkert” at bevæge sig i en eller anden retning – at dét skulle man ikke have gjort! (…) Man må vove at sige dumme, ulogiske og forkerte ting, og det får man lettest modet til at gøre, når man ved, at mens man er kreativ, er intet forkert. Fejltagelser eksisterer ikke, og selv vrøvl kan give et gennembrud.”

(John Cleese, citat videoen nedenfor)

Cleese opererer med to sindstilstande – eller modi – i sit forsøg på at definere, hvad kreativitet går ud på, nemlig –

1. Lukket modus

Kender du dét, at du sidder i en arbejdsproces med en person, der fuldstændig lukker dampen ud af din legelyst og amputerer selve dit idé-center, får associationsrækkerne til at stivne og din nysgerrighed til at fordufte? Så har du sikkert mødt én, der idealiserer værdier, som er knyttet til det lukkede modus: Beslutsomhed, hurtighed, selvsikkerhed.

Den lukkede tilstand er den, mennesker oftest befinder sig i. Her er kreativitet ikke mulig. Tilstanden er karakteriseret ved, at vi skal nå en masse, at vi er aktive, målbevidste og meget resultatorienterede – og måske af samme årsag anspændte og ikke i det humoristiske hjørne.

2. Åbent modus

I den åbne tilstand er vi afslappede, måske ligefrem opstemte, mindre målrettede, tænksomme, humoristiske og indstillede på at lege. Til denne legelyst er knyttet nysgerrighed og dermed driften til at følge indskydelser til at gå ned ad sidevejene, tage omveje, smutveje, undersøge, hvad der gemmer sig bag busken rundt om hjørnet. Med andre ord: Vi er villige til at risikere at komme på afveje, fordi vi ikke har noget klart defineret mål med vores færden. Faktisk kan man sige, at det af samme årsag slet ikke er muligt at træde ved siden af. Der er ingen risiko at løbe!

Og hvordan skaber man så de bedste rammer for at åbne op og give sig hen til sin kreativitet? Få hele John Cleeses opskrift her (og forbered dig på at få lyst til se videoen flere gange…):

Reklamer

6 thoughts on “Kreativitetens anatomi ifølge hr. John Cleese

Hvad tænker du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s